Det er helt sikkert en del af mange danskeres hygge-mentalitet, at drikke et glas vin eller en øl, når vi slapper af
Problemerne i kroppen opstår når det overdrives og derfor har Sundhedsstyrelsen opdateret deres anbefalinger med sloganet 10-4
Alkohol virker som ”cellegift” på kroppen og Ingen alkohol er uden risiko for dit helbred, dog viser undersøgelser, at et yderst moderat og jævnt forbrug af alkohol ikke er usundt. Men det er meget individuelt, hvordan din krop og psyke reagerer overfor et jævnt forbrug af alkohol.
Hvad er et alkoholoverforbrug?
Et overforbrug af alkohol er relateret til 60 forskellige sygdomme som f.eks.:
- Sinds- og adfærdsmæssige lidelser
- Mave-tarmlidelser
- Kræftsygdomme
- Hjertekarsygdomme
- Lidelser i immunforsvaret
- Lungesygdomme
- Muskel - og skeletsygdomme
- Forplantningslidelser
Risikoen for en skadelig virkning øges markant, hvis du drikker mere alkohol end Sundhedsstyrelsens anbefalinger på: Højst 10 genstande om ugen, og højest 4 genstande på samme dag uanset køn. Der er også risiko for afhængighed og det kan for nogen opleves positivt, da det forbindes med afslapning, fest og samvær.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol:
- Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
- Drik ikke over genstandsgrænserne - kaldet 10-4
- Prøver du at blive gravid/er du gravid, så undgå alkohol
- Er du ældre - vær særlig forsigtig med alkohol
Hvad kan du selv gøre:
Du kan hos din egen læge få hjælp til behandling af et alkoholoverforbrug. Du vil også kunne få hjælp til at finde en medvirkende årsag til et alkoholmisbrug, som f.eks. sociale forhold og psykisk lidelse. Behandlingsmulighederne afhænger af, hvor stort et alkoholoverforbrug den enkelte har.
Kilde: sundhedsstyrelsen.dk og promedicin.dk